|
|
Mesterkok
Gruppe: Administratorer
Sidst logget på: 16-04-2023 10:59:52
Indlæg: 255,
Besøg: 2.182
|
|
Friske krydderurter smager fantastisk, men desværre er de kun at dyrke i egen have i sommerhalvåret. Hvert efterår høster vi derfor vores krydderurter, og fryser dem ned. Vores krydderurtebed som det ser ud en dag i oktober. Krydderurterne skal høstes inden nattefrosten sætter ind, da det får dem til at blive gule og visne. På billedet kan det ses, at det er ved at være sidste chance for at høste persillen, der er begyndt at blive gul i kanterne. Så klip dine krydderurter ned, de fortjener at blive spist og ikke gå til spilde. En kasse friskhøstet krydderurter. Her er det timian, persille, purløg og rosmarin. Sørg for at høste krydderurterne når de er rene, altså dagen efter at det har regnet kraftigt, så slipper du selv for rengøringen. Krydderurterne skal blot børstet af for evt. jordrester, undgå at vaske dem, da de skal være helt tørre inden de fryses ned. Du kan vælge at klargøre krydderurterne ved at hakke eller klippe dem i de mængder du skal brug. Vi klipper altid purløgen inden vi fryser den ned, så skal den evt. blot skylles inden den skal bruges. Kom krydderurterne i fryseposer. Mængden du kommer i hver pose skal passe nogenlunde til det forbrug, du har på 4-5 dage. Så er der blot tilbage, at komme krydderurterne i fryseren.
Med venlig hilsen
Madopskrifter.nu
|
|
|
|